Læs og Skriv på Toms

Toms Gruppen A/S har gennem fokus på udvikling af medarbejdernes læse- og skrivekompetencer bidraget til en positiv udvikling af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Læse- og skriveundervisning samt it-hjælpemidler har givet medarbejderne øget selvværdsfølelse og overskud til at engagere sig på arbejdet og i fritiden.

Læs mere her: Rapport - Video

Uddannelse i overfladebehandling

Udvikling af uddannelsesstrukturer i AMU for jobprofiler inden for industriel overfladebehandling kan bidrage til, at flere medarbejdere og virksomheder benytter sig af AMU. En analyse af jobprofiler har afdækket mulige kompetenceudviklingsmuligheder for forskellige medarbejdergrupper.

Læs mere her: Rapport

Vejledning til IKV i AMU

Træets efteruddannelsesudvalg har fået udarbejdet en praktisk vejledning til IKV i AMU. Vejledningen indeholder fakta om IKV i AMU, forslag til fokus på kvalitetssikring, organisering og markedsføring af IKV i AMU samt to casebeskrivelser.

Læs mere her: Vejledning

Inspirationskatalog om IKT i AMU

En analyse af anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi i arbejdsmarkedsuddannelserne inden for Industriens Fællesudvalg har resulteret i et inspirationskatalog om IKT i AMU. Inspirationskataloget kan inspirere AMU-faglærere til i højere grad at anvende IKT i undervisningen.

Læs mere her: Inspirationskatalog

Idékatalog om innovation

Faglærere har bidraget til udvikling af et idékatalog om, hvordan der kan sættes fokus på innovation i arbejdsmarkedsuddannelserne. Idékataloget indeholder bl.a. eksempler på metoder og redskaber, der kan anvendes til idégenerering, samt eksempler på innovative undervisningsforløb.

Læs mere her: Idékatalog

Trivsel og teamsamarbejde

Undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø på en afdeling på Herlev Hospital blev baseret på spørgeskemaer og interviews. Medarbejderne svarede på spørgsmål om forhold til ledere og kollegaer, daglige opgaver og tidspres, og afdelingens sociale kapital blev afdækket.

Læs mere her: Artikel

Vagtprofiler og uddannelse

En analyse af jobprofiler på vagtområdet i private og offentlige virksomheder har afdækket 11 forskellige jobprofiler for vagter. Analysen har desuden bidraget til udvikling af uddannelsesstrukturer, der synliggører kompetenceudviklingsmuligheder for vagterne.

Læs mere her: Rapport

Læse- og skrivekompetencer

En analyse blandt uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser har resulteret i et idékatalog, der sætter fokus på, hvordan skoler og arbejdspladser kan samarbejde om at udvikle AMU-deltageres læse- og skrivekompetencer.

Læs mere her: Idékatalog

Styrkelse af færdigheder

Jobcentre, a-kasser og andre aktører er blevet interviewet og har givet gode idéer til, hvordan ledige med manglende basale færdigheder i at læse, skrive og regne kan spottes og motiveres til at deltage i undervisning.

Læs mere her: Idékatalog - Rapport - Artikel

By P Web Design Company

Læs og Skriv på Toms

Projektet "Læs og Skriv på Toms" har bidraget til, at medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder i virksomheden Toms Gruppen A/S har fået hjælp til at løse disse udfordringer. Dette er sket gennem et intensivt fokus på undervisning og anvendelse af it-hjælpemidler til læsning og skrivning.

Det gælder for næsten alle medarbejdere på Toms, at de i større eller mindre skal læse og skrive i løbet af arbejdsdagen, og dette kan være en psykisk belastning for de medarbejdere, der har læse- og skrivevanskeligheder. Manglende færdigheder til at læse og skrive er ofte forbundet med et stort tabu, og der skal noget særligt til for at kunne tale åbent om disse vanskeligheder.

 

Projekt på to ben

Læs og Skriv på Toms går på 'to ben'. For det første tilbydes medarbejderne læse- og skriveundervisning, og for det andet udvikles og anvendes der forskellige hjælpemidler, der kan kompensere for medarbejdernes manglende læse- og skrivefærdigheder.

 

Langt over 200 medarbejdere på Toms fabrikker i Ballerup og på Helseholmen har deltaget i en vurdering af deres læsefærdigheder. Heraf har 50 medarbejdere gennemført FVU-undervisning, mens flere end 20 har deltaget i ordblindeundervisning. Desuden har 10 medarbejdere deltaget i et læsestrategikursus, der bl.a. har bidraget til at forøge deres læsehastighed.

 

Toms Gruppen A/S har indkøbt licens til it-hjælpemidlet CD ORD, og der er afholdt CD ORD kurser for uddannelsesambassadører, koordinatorer samt udvalgte medarbejdere. Medarbejderne kan hente CD ORD til deres arbejdscomputer, og det giver dem god mulighed for at få hjælp til læse- og skriveopgaver i arbejdshverdagen. Medarbejderne har desuden fået hjælp til at søge teknologiske hjælpemidler til arbejdsbrug og/eller til privat brug. Hjælpemidler til arbejdsbrug er søgt hos jobcentrene, mens hjælpemidler til privat brug er søgt i medarbejdernes hjemkommuner.

Der er i projektet sat fokus på anvendelse af mobiltelefonløsninger til oplæsning af tekster samt til affotografering af stregkoder, der kan hente lydfiler med oplæsning af arbejdsinstruktioner eller korte arbejdsrelaterede instruktionsvideoer. Videoerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i produktionen.

 

Projektets start

Læse- og skriveprojektet på Toms startede i januar 2010. Der er i projektet i høj grad fokus på, hvordan øgede kompetencer til at håndtere læse- og skriveopgaver på arbejdspladsen kan bidrage til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Manglende læse- og skrivefærdigheder kan medføre personlig usikkerhed og et lavt selvværd for mange voksne, og det kan i høj grad påvirke deres arbejdsdag i negativ retning.

 

Projektet blev etableret i tæt dialog mellem tillidsrepræsentanter og ledere, der kunne se en fælles interesse i at sætte fokus på problemstillingen med de manglende læse- og skrivekompetencer blandt virksomhedens medarbejdere. Medarbejderne skal kunne læse og skrive i en række forskellige sammenhænge, f.eks. i forbindelse med overlevering af information ved skift mellem daghold og aftenhold, læsning af arbejdsinstruktioner og sikkerhedsanvisninger, ved anvendelse af e-mails, udfyldelse af diverse skemaer, eller når de skal læse manualer.

 

Tillidsrepræsentanterne gav lige fra starten udtryk for, at det ville være en stor udfordring for deres kollegaer at være åbne om deres læse- og skriveudfordringer på arbejdspladsen, fordi manglende læse- og skrivefærdigheder for mange af medarbejdere har været et stort tabu. Mange vil ikke åbent erkende, at de har problemer med at læse og skrive, og de undlader at forsøge at læse eller skrive på arbejdspladsen – også i de tilfælde, hvor de faktisk burde gøre det for at udføre deres arbejde korrekt.

 

Her 1½ år efter igangsættelsen af projektet er der kommet større åbenhed om de læse- og skriveudfordringer, som en del af medarbejderne har. Mange medarbejdere fortæller helt åbent om deres deltagelse i undervisning, og de fortæller også om, hvordan deres selvværd og arbejdsglæde er blevet øget gennem deltagelse i projektet.

 

Information til medarbejderne

En af tillidsrepræsentanterne fortalte ved projektets start, at hun selv havde problemer med læsning og skrivning, og at det f.eks. tog hende lang tid at læse nogle af de papirer, hun fik udleveret som tillidsrepræsentant. Hun fortalte også, at hun gerne ville 'gå foran' og fortælle kollegaerne om, at også hun kunne have glæde af at deltage i læse- og skriveundervisning. Hun indvilligede i at deltage i videooptagelser, der skulle indgå i en introduktionsvideo til projektet, som skulle vises på stormøder på alle medarbejderne på Toms.

 

Der blev gennemført to stormøder, hvor især den 3½ minutters video med interview af tillidsrepræsentanter, HR-ledere samt en medarbejdere med ordblindevanskeligheder vakte interesse blandt medarbejderne. De kunne umiddelbart efter møderne tilmelde sig en test af deres læsefærdigheder, og allerede inden for de første uger havde over 150 medarbejdere deltaget i en test.

 

Medarbejderne på Toms er løbende blevet informeret om projektets tilbud og resultater gennem virksomhedens intranet, via sedler på opslagstavler, på møder samt ved hjælp af korte informationsvideoer.

 

Til gavn for medarbejderne – og for virksomheden

De over 70 medarbejdere, der indtil sommeren 2011 har deltaget i Forberedende Voksenundervisning eller undervisning for ordblinde, har haft stor glæde af undervisningen. VUC Vestegnen har stået for undervisningen, der er blevet gennemført på arbejdspladsen i arbejdstiden.

 

En af de produktionsmedarbejdere, der har deltaget i undervisning, er Susanne Simonsen, der er ordblind. Hun siger om undervisningen:
"Det har været rigtig, rigtig godt. Det har givet mig meget mere selvtillid. Nu tør jeg hoppe ud i noget, jeg før krøb udenom. Hvis jeg får en mail, så prøver jeg virkelig at læse den, og kan jeg bare ikke, så ruller jeg ned i bunden og ser, hvem der har skrevet den, og så ringer jeg til ham. Tidligere ville jeg spørge en af mine kolleger, fordi jeg ikke kunne lide, at der var mange, der vidste, jeg er ordblind, men jeg er blevet meget mere åben om det, og det er dejligt. Min verden er åben nu".

 

Susanne Simonsen er en af projektets 12 uddannelsesambassadører, der har bidraget til at fortælle kollegaerne om muligheder for at deltage i undervisning samt muligheder for at få it-hjælpemidler til læsning og skrivning. Hun har søgt og fået hjælpemidler til privat brug hos kommunen, og det giver hende nogle fantastiske muligheder for oplæsning af tekster eller hjælp til at skrive.

 

Virksomhedens ledelse og HR-afdelingen er ligeledes ganske godt tilfredse med det fokus, som 'Læs og Skriv på Toms' indtil nu har sat på medarbejdernes læse- og skriveudfordringer. Dokumentations- og læsekravene til medarbejderne stiger hele tiden, og det er meget vigtigt, at medarbejderne kan forstå de informationer, vejledninger og instruktioner, de skal anvende i hverdagen.

 

Støtte til projektets gennemførelse

Toms Gruppen har modtaget ca. 2,5 mill. kr. fra Forebyggelsesfonden til støtte af projektet, der er gennemført i et samarbejde mellem Toms Gruppen A/S, VUC Vestegnen, Teknologisk Institut samt Mærsk Nielsen HR. 


De eksterne konsulenter fra Mærsk Nielsen HR og Teknologisk Institut har til opgave at støtte den interne projektleder, bidrage til dialog med VUC, planlægning og gennemførelse af informationsmøder, projektmøder, seminarer for uddannelsesambassadører, udvikling af kompenserende foranstaltninger, deltage i intern og ekstern videndeling samt forundersøgelse og evaluering af projektet.

 

I oktober-november 2011 gennemførtes en evaluering, der samlede op på projektresultaterne. Evalueringsrapporten forventes offentliggjort i februar 2012.