lizzie@maersk-nielsen.dk +45 3513 2277

AMU-seminar: Workshop om prøver til arbejdsmarkedsuddannelser

Den 18. august gennemførte Fællesudvalget for erhvervsrettede velfærdsuddannelser (FEVU) et AMU-seminar i Middelfart med fokus på bl.a. prøver til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lizzie Mærsk Nielsen præsenterede de prøveskabeloner, vejledninger og hjælpematerialer, som Mærsk Nielsen HR har udviklet for at støtte prøveudviklere i arbejdet med udvælgelse og beskrivelse af prøver.

Seminaret inkluderede en praktisk workshop, hvor deltagerne arbejdede med konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og diskuterede prøveform, indhold, varighed, bedømmelseskriterier og beståelseskrav.

Der er et løbende behov for at indsamle erfaringer med prøverne og sikre, at skabeloner og vejledninger fortsat matcher behovene på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Dialogen på workshoppen gav både FEVU og Mærsk Nielsen HR ny viden og inspiration til at videreudvikle prøvematerialerne.