Uddannelsesambassadører fra virksomheder inden for Fødevareforbundet NNF har deltaget i et kursus, der skal hjælpe dem til at planlægge og gennemføre systematisk uddannelsesplanlægning i egne virksomheder.
På kurset har Lizzie Mærsk Nielsen bl.a. bidraget med et værktøj til udarbejdelse af uddannelsesplaner. Uden nedskrevne uddannelsesplaner er det meget vanskeligt at gennemføre systematisk uddannelsesplanlægning.
Værktøjet består af tre skabeloner:
- Tidligere deltagelse i uddannelse
- Min personlige uddannelsesplan
- Mine kollegaers samlede uddannelsesplan.
Værktøjet indeholder desuden en fiktiv casebeskrivelse fra et mejeri samt et eksempel på, hvordan en samlet uddannelsesplan for en gruppe af kollegaer kan se ud.
På kurset fik uddannelsesambassadørerne prøvet værktøjet af i praksis, og de er nu klar til at præsentere det for kollegaer og ledelse i egne virksomheder – og ikke mindst bruge værktøjet til at få udarbejdet uddannelsesplaner, der kan bidrage til, at flere af deres kollegaer deltager i relevant uddannelse.
Uddannelsesaktiviteterne kan tage udgangspunkt i kollegaernes egne ønsker, interesser og behov samt i uddannelser, der hænger sammen med virksomhedernes strategier, fx i virksomhedernes behov for, at flere medarbejdere har en faglært uddannelse.
God arbejdslyst til NNF-uddannelsesambassadørerne!