Den 4.-5. februar 2026 gennemførte Fødevareforbundet NNF en uddannelseskonference for deres tillidsvalgte, uddannelsesansvarlige og uddannelsesambassadører. På konferencen var der bl.a. oplæg og debat om opkvalificering af medarbejdere i levnedsmiddelindustrien.
Mærsk Nielsen HR gennemførte to workshops om systematisk uddannelsesplanlægning på konferencen. Deltagerne på de to workshops fik indsigt i, hvordan uddannelsesplanlægning kan være til gavn for såvel medarbejderne som virksomhederne, hvis planlægningen er systematisk.
Med udgangspunkt i et oplæg om motivation og barriere for deltagelse i uddannelse, drøftede deltagerne, hvordan de kunne bidrage til uddannelsesplanlægning i deres virksomheder. Endelig bidrog deltagerne med overvejelser om, hvad der kunne indgå i deres egen uddannelsesplan.