lizzie@maersk-nielsen.dk +45 3513 2277

Præsentation af evalueringen af praktikprojektet mellem 3. og 4. skoleperiode

Mærsk Nielsen HR har præsenteret resultaterne af den gennemførte evaluering af praktikprojektet mellem 3. og 4. skoleperiode for henholdsvis Snedkerfagets Fællesudvalg og Træindustriens Uddannelsesudvalg.

Evalueringens formål har været at afdække virksomhedernes og skolernes praksis og erfaringer med det innovative praktikprojekt, lærlingene skal gennemføre mellem 3. og 4. skoleperiode. Evalueringen har vist, at mange virksomheder er tilfredse med, at deres lærlinge skal gennemføre et praktikprojekt, men der er en del af virksomhederne, der har forslag til ændringer af projektet.

På baggrund af evalueringens resultater skal de to faglige udvalg træffe beslutning om, hvorvidt projektet også fremadrettet skal være et oplæringsmål i erhvervsuddannelserne, samt hvilke ændringer af projektet der eventuelt skal implementeres.