lizzie@maersk-nielsen.dk +45 3513 2277

Praktikmål og praktikerklæringer

For Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) er det vigtigt, at praktikerklæringerne styrker dialogen mellem virksomheder, skoler, praktikcentre og elever om, hvad eleverne skal lære og/eller har lært i en given praktikperiode.

Metalindustriens uddannelsesudvalg har sat fokus på tydeliggørelse af praktikmål på erhvervsuddannelserne samt på udvikling af en skabelon for praktikerklæringer, der skal være fælles for alle MI’s erhvervsuddannelser. Kravene til skabelonen for praktikerklæringen har været, at den skulle indeholde en form for taksonomi, der kan synliggøre, i hvilken grad eleven i den pågældende praktikperiode har opnået de kompetencer, der er beskrevet i praktikmålene i uddannelsesordningen.

Uddannelsesudvalget har derfor med konsulentbistand fra Mærsk Nielsen HR gennemført et projekt, der har sat fokus på, hvordan der sikres bedst mulig sammenhæng mellem den måde, som praktikmålene er beskrevet på i uddannelsesordningerne og den måde, som praktikmålene gengives på i praktikerklæringerne. Projektet har desuden haft fokus på implementering af praktikmålene i Elevplan.

Der har i projektet været fokus på følgende tre erhvervsuddannelser:
• Personvognsmekaniker
• It-supporter
• Industritekniker

Som led i projektet er der blevet udarbejdet et notat, der dels præciserer Undervisningsministeriets formelle krav til praktikerklæringer, og som dels præsenterer en skabelon for udarbejdelse af praktikerklæringer.

Se notatet her