lizzie@maersk-nielsen.dk +45 3513 2277

Systematisk uddannelsesplanlægning for NNF-uddannelsesambassadører

Lizzie Mærsk Nielsen har i dag stået for en temadag for uddannelsesambassadører, der er ansat på virksomheder inden for NNF.

På temadagen er uddannelsesambassadørerne blevet præsenteret for vigtigheden af, at uddannelsesambassadørerne bidrager til systematisk uddannelsesplanlægning i deres virksomheder. De har desuden fået eksempler på, hvordan uddannelsesplanlægning er blevet grebet an på forskellige typer af virksomheder.

Uddannelsesambassadørerne har gennemført en række praktiske øvelser, og de har drøftet, hvad der kan påvirke forskellige grupper af medarbejderes motivation til at deltage i uddannelse. De er blevet præsenteret for, hvilke positive effekter deltagelse i uddannelse/efteruddannelse kan have for medarbejderne, herunder fx øget løn og beskæftigelsessikkerhed samt øget jobtilfredshed og personlig udvikling. De har desuden gennemført nogle øvelser med udgangspunkt i eksempler på den modstand, de som uddannelsesambassadører kan møde blandt såvel kollegaer og ledelse i forhold til at igangsætte uddannelse i virksomheden.

Ved temadagens afslutning har uddannelsesambassadørerne udarbejdet planer for, hvordan de efterfølgende vil arbejde med uddannelsesplanlægning i egen virksomhed. Uddannelsesambassadørerne deltager i en række af temamøder, der organiseret af NNF.