lizzie@maersk-nielsen.dk +45 3513 2277

Bedre handlingsorienterede målformuleringer

Transporterhvervets Uddannelser og Mærsk Nielsen HR har netop afsluttet udviklingsprojektet Bedre handlingsorienterede målformuleringer, som blev igangsat i april 2020.

Gennem afholdelse af tre arbejdsseminarer har faglærere og uddannelseskonsulenter fra Transporterhvervets Uddannelser bidraget til udvikling af gode handlingsorienterede målformuleringer til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Projektets formål har været at bidrage til udvikling af gode handlingsorienterede målformuleringer for arbejdsmarkedsuddannelser inden for følgende fire fælles kompetencebeskrivelser 2280 Vejgodstransport, 2290 Lager, terminal- og logistik, 2288 Personbefordring med bybus og rutebil og 2794 Transportarbejde i lufthavne.

Ved projektets start blev der udarbejdet en skabelon for beskrivelse af arbejdsmarkedsuddannelserne, som skulle anvendes ved revision og udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. På arbejdsseminarerne fik deltagerne oplæg om centrale elementer ved udvikling af målformuleringer. Herunder ikke mindst vigtigheden af, at målformuleringerne er præcise, entydige og læsbare – det sidste ikke mindst af hensyn til AMU-deltagere, der kan have læseudfordringer. Der blev desuden lagt vægt på, at målformuleringerne skulle være et godt grundlag for udvikling af prøver i AMU.

Deltagerne i projektet har løbende fået sparring fra konsulenten fra Mærsk Nielsen HR på de udviklede AMU-målformuleringerne.

Projektets aktiviteter og resultater er præsenteret i en rapport, der kan hentes vis dette link Bedre handlingsorienterede målformuleringer